velkommen til
Privat Dagpleje i Hasseris
I Grobund er tryghed, kærlig omsorg, alderssvarende udvikling og høj faglighed bærende elementer. Jeg hedder Kamilla, jeg er uddannet pædagog med vuggestueerfaring og det vigtigste for mig som dagplejer er, at jeres barn får en tryg og kærlig hverdag hos mig, hvor jeg via anerkendelse og fokus på den enkelte kan bidrage til den fantastiske udvikling, det enkelte barn gennemgår i tiden her i Grobund. Jeg ser det som min fornemste opgave at støtte og guide barnet i dets initiativer, udvikling og følelser, så de sociale kompetencer, motoriske færdigheder samt sanse- og sprogudviklingen styrkes og udvikles.

jeg tilbyder
Hverdagen i Grobund




Fordele ved
Privat Dagpleje
- I vælger selv, hvem der skal varetage pasningen af jeres barns hverdag
- Jeres barn får en stabil hverdag for en fast børnegruppe, hvor der ikke kommer gæstebørn
- Jeres barn færdes i et trygt hjemmemiljø samtidig med, at jeg med min uddannelse som pædagog tilbyder høj faglighed og høj grad af dokumentation
- Jeg er godkendt under de samme vilkår som en kommunal dagplejer
- Billigere end kommunal dagplejer
- Som forælder skal du ikke forholde dig til nedskæringer eller kvalitetsforringelser pga. økonomi
tryghed, sundhed og faglighed
Skal dit barn starte i Grobund?
anbefalinger
Hvad siger andre
“Som menneske, og dermed også som pædagog, er Kamilla omsorgsfuld, kærlig og ærlig, hvilket børn og forældre nød godt af. Hun har gå på mod, og ser mulighed frem for begrænsninger, hvilket er en stor styrke i arbejdet med 0-3 årige ift. bl.a. at udfolde deres selvstændighed, men også en inspiration for mig som kollega.”
“Kamilla er en engageret, faglig dygtig og ikke mindst omsorgsfuld pædagog, med en stor forståelse for børns behov. Kamilla har overskud til at lave aktiviteter med børnene såvel indendørs som udendørs. Menneskeligt, og rent personligt, kan Kamilla relatere til følelser de fleste forældre af og til oplever såsom frustrationer, bekymringer, glæder osv. Dette i og med at hun selv er mor. Min datter har talt meget om Kamilla flere måneder efter at hun er stoppet i vores institution. Hun giver indtryk. Dette betyder, at jeg kun kan give hende mine bedste anbefalinger fremover.”
“Kamilla var altid utrolig sød og opmærksom overfor min søn og god til at fortælle om hans dag, når jeg hentede ham.”
“Børnene var rigtig glade for Kamilla og man kunne tydeligt mærke at hun var det samme. Hun var god til at skabe god kemi både til børnene og forældrene og det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med hende.”

Følg med
Facebook-gruppe
Som forælder eller bedsteforælder til et barn i Grobund, inviteres du med i den hemmelige Facebook-gruppe – hvor der ofte deles billeder og videoer fra hverdagen.